Det var godt nok noget af en overskrift. Hvad er det jeg mener, når jeg skriver realitisk mad?
Jeg har været i gang med at lægge min kost om i snart 8 måneder. Jeg har helt sikkert lært en masse, men der er visse ting, jeg har holdt mig lidt væk fra, fordi det er den slags mad der måske har gjort at jeg var 20+ kg overvægtig. Jeg må være ærlig med mig selv og indrømme, at det kommer til at kræve enormt meget arbejde at holde min ønskevægt, mindst lige så meget som det krævede at tabe de mange oveflødelige kilo.
Jeg elsker alt mad, som nok kan klassificeres som junk food; pizza, burger, shawarma, pomfritter. Og mens de fleste udgaver af den slags mad nok øser af fedt og tomme kalorier, så er der mulighed for at lave sådan nogle retter på en sund og velnærende måde. Udfordringen består helt klart på at være disciplineret omkring råvarer og især mængder. Det er denne udfordring jeg skal tage op nu!
Er det realistisk at droppe junk food resten af sit liv? Nej, i hvert fald ikke for mig. Men det er realistisk at lære at spise det i mængder, der er forsvarlige. Min fokus for den kommende måned eller to er at lære at lave mine favoritter på en sund måde uden at jeg går på kompromis med smagen.
Én af mine absolutte yndlingsretter er lasagne. Hvor jeg før i tiden altid har lavet en hel bradepande lasagne som blev toppet af med tre poser revet ost, skal jeg nu finde ud af, hvad der egentlig svarer til én portion. Nøglen til succes ligger helt sikkert i nogle gode råvarer. Der er ingen grund til at bruge 250 g revet ost der smager af ingenting, hvis man kan nøjes med 75 g af en velsmagende ost.
I aftes serverede jeg lasagne med en lækker grøn salat. Det ser ikke bare lækkert ud, men giver også en tilfredshed, fordi retten ser det større ud. Virker det, at prøve at trikse sin hjerne på den her måde, selvom man ved at der er det man gør?
